Den 10. november var det 50 år siden Tåsinge Plejecenter blev indviet i Sundhøj. Plejecentret har været omdrejningspunktet for mange tøsinge gennem tiden, så to medarbejdere satte sig for at dykke ned i historien om plejehjemmet. Det er endt med en udstilling, der kan ses af alle, når Corona-situationen tillader det.
Gennem mange måneder har sygehjælper Randi Eriksen og køkkenassistent Birthe Frederiksen været begravet i gamle mapper, avisartikler og fotoalbums og har været på jagt i gemmerne efter ting, der ikke længere er en del af hverdagen på Tåsinge Plejecenter.
Randi blev ansat i 1992 og Birthe i 1998, så de har også måtte snakke med tidligere personale, der i dag er oppe i 80’erne for at få det hele med. Resultatet er blevet en lille fin udstilling, der fortæller plejecenterets historie gennem de sidste 50 år.
– I dag skal alting jo være en rejse, men det her har virkelig været en rejse, fortæller Randi Eriksen.
Den 10. november var det nøjagtig 50 år siden, at de tre kommuner på Tåsinge, Landet, Bjerreby og Bregninge, i fællesskab byggede Tåsinge Plejehjem med plads til i alt 48 beboere. Det skulle have været fejret med en ordentlig fest, men på grund af Corona-situationen bliver det ikke til noget. Det blev fejret med beboerne med and og ris à la mande, da dagen faldt på Mortens Aften.
– Tidligere lavede vi jo det hele selv, men i dag kommer maden udefra, fra Det Gode Madhus, der er Svendborg Kommunes køkken, men vi steger alligevel en and selv. Så dufter hele huset af and, og appetitten bliver meget bedre, fortæller Birthe Frederiksen.
Den store fest er udskudt. Men Birthe Frederiksen og Randi Eriksens lille udstilling bliver stående, så man kan se den, når Corona-tiden forhåbentlig snart er ovre.
Nye tider
Tøsingen møder Birthe Frederiksen og Randi Eriksen i plejecenteret i Sundhøj, hvor de har lavet udstillingen samtidig med, de har passet deres arbejde. Med henholdsvis omkring 20 og 30 år på arbejdspladsen, har de også oplevet store forandringer på plejecenteret.
Den væsentligste er, at man, da plejehjemmet blev indviet, selv bestemte, om man ville på pleje-
hjem. I dag er politikken, at man skal være længst muligt i eget hjem, og dem der bliver visiteret til at flytte ind på plejecentret, er væsentlig ældre og i dårligere form.
– Da jeg startede, stod dørene åbne til værelserne og der var et leben og socialt liv, husker
Birthe Frederiksen.
– I dag kender de knap nok hinanden, fortsætter hun.
De kan også begge huske de legendariske høstfester på plejehjemmet, hvor hver af de 48 beboere måtte invitere to pårørende.
– Der blev gået til den. Der var folkemusik-orkester i den ene ende og et band i den anden. Det var rimeligt vildt, husker Birthe Frederiksen.
Randi Eriksen mener dog, at der også er masser af socialt liv i dag. Det foregår bare på en anden måde, og beboerne er nogle andre.
Også et hjem
Selvom tiderne har ændret sig siden starten i 1970, så er Tåsinge Plejecenter stadig et hjem for beboerne, og gennem tiden har det været omdrejningspunktet for hundredvis af tøsinge og deres pårørende. Det har tiden ikke ændret på.
– Vi er jo et åbent hus, og det er hjemme for beboerne. Og når de pårørende kommer, er der altid kaffe på kanden, ligesom der ville være, hvis man besøgte folk hjemme, siger Randi Eriksen.
– Det skal være så hyggeligt som muligt på beboernes præmisser, supplerer Birthe Frederiksen.
Det er da heller ikke sådan, at der ikke kan festes på plejecenteret længere.
– Der var en juleaften for nylig på en afdeling til otte, hvor vi var 21. Der var slet ikke plads til at danse om juletræ, så vi løb rundt i hele huset, husker Randi Eriksen. Det sker nok ikke i år, hvor det ser ud til, man højst må forsamles ti.
Moderne plejecenter
Selvom alting er blevet anderledes siden Tåsinge Plejehjem åbnede for 50 år siden, er det stadig en stor og vigtig del af mange menneskers liv på
Tåsinge. Plejehjemmet er blevet til et plejecenter, beboerne kan ikke så meget, maden kommer udefra og det hele er blevet meget mere professionelt og strømlinet.
– Jeg havde en ide om vi skulle lave en historisk fortælling med menneskene. Det er jo ikke bare mursten, fortæller Birthe Frederiksen. De har samlet gammelt service, et kviksølvtermometer, en gammel blodtryksmåler og et timeglas til at tage pulsen.
– Og så er der en gammel tørrehjelm, som damerne sad med hos frisøren. Den har jeg værnet om i 28 år, fortsætter Randi Eriksen.
Hvis man ikke kan vente med at se Randi Eriksen og Birthe Frederiksens udstilling, når Coronaen forhåbentlig letter, kan man læse et kapitel i Tåsinge Museums nyligt udgivne årbog, hvor Kirsten Nistrup Vilhelmsen har skrevet om både plejecenteret og ældreplejen på Tåsinge gennem tiden.
