– For mig har det vigtigste været at fastholde det historiske. Det gælder både selve trefoldighedskirken og Danmarks vel sagtens smukkest beliggende kirkegård med udsigt til Skaarup Sund, siger Hanne Ringgaard Møller, der med god samvittighed overlader formandspost til Jens Sønderby Madsen.  

Hanne Ringgaard Møller har været medlem af Thurø Menighedsråd i 12 år, heraf otte år som formand.

Efter menighedsrådsvalget sidste år overlod hun stafetten til Jens Sønderby Madsen, men hun fortsætter som menigt medlem med de pligter og opgaver, der følger med.

– Jeg tog over på formandsposten efter Knud Fruelund, og for mig har det vigtigste været at fastholde det historiske. Det gælder både selve trefoldighedskirken og Danmarks vel sagtens smukkest beliggende kirkegård med udsigt til Skaarup Sund. Vi gør meget ud af, at kirkegården skal fremstå smukt i forhold til beliggenheden, blandt andet med små “engelske haver”, der skaber ro og frister mange cyklende turister til at gøre holdt, gå en runde og nyde stilheden, siger Hanne Ringgaard Møller og tilføjer, at menighedsrådet i tilgift som tak for interessen sammen med Svendborg Kommune har investeret i en ladestander til de el-cyklende turister, så de kan få ny luft under dækkene til den videre færd på to hjul i det sydfynske ø-terræn.

En god arbejdsplads

Foruden det historiske lægger hun vægt på, at hun som formand i menighedsrådet prioriterede, at menighedsrådet som arbejdsgiver skulle være hovedansvarlig for en god arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø for de syv medarbejdere, både ude og inde.

– Jeg brugte min tid på ledelse og det organisatoriske i de forskellige udvalg, og jeg er meget tilfreds med, at vi har fået skabt en god arbejdsplads, og at vi fik restaureret kirkens altertavle og prædikestol, som blev færdig lige før jul, siger Hanne Ringgaard Møller og roser konservator Bent Jacobsen for et godt stykke arbejde med restaureringsarbejdet til en million kroner.

Det er ellers noget af en opgave, når det gælder en kirke at komme gennem nåleøjet hos de kirkelige myndigheder og Nationalmuseet, fordi reglerne er meget restriktive, når det gælder renovering af kirker.

– Processen tog 12 år, fra vi skrev og ansøgte til Kirkeministeriet via Stiftet, og Nationalmuseet skulle give tilladelse, forklarer Hanne Ringgaard Møller.

Men hun lægger ikke skjul på, at det har været det hele værd, og hun er tilfreds med at kunne aflevere en nyrenoveret altertavle og prædikestol til sognets beboere.

Covid-19 aflyste indvielse

– Desværre nåede vi ikke at holde den officielle indvielse på grund af covid-19, men kirken er åben i dagtimerne. Udover at altertavlen og prædikestolen er restaureret, er kirken nykalket indvendig og udvendig. Graverhuset og det lille kapel er restaureret, blandt andet er den smukke indgangsport produceret af vores lokale Walsted Baadeværft, siger Hanne Ringgaard Møller og tilføjer en opfordring:

– Der er rig mulighed for at finde et sted i kirken, i det lille kapel eller på kirkegården, hvor thurinere og gæster kan sidde og meditere, synge eller bøje sig for det som er større end os selv. I kapellet holdes der over sommeren andagter, og menighedsrådet er ansvarlig for de mange aktiviteter, der foregår i kirken og i konfirmandhuset, velgørende arbejder, som interesserede enten kan læse om på hjemmesiden, i menighedsrådets referater eller i kirkebladet.

Thurø Kirke

Kirken er rejst af fru Ellen Marsvin i 1639. I 1620 lavede hun med Christian d. fjerde mageskifte, som betød, at hun kom til at eje Thurø og Tåsinge. Der siges at have ligget et gammelt kapel ved drejsodde. Ellen Marsvin syntes, det var et gammelt, forfaldent kapel, og hun lod det nedrive. Det siges, at hun fik onde drømme om natten, som hun mente skyldtes, at hun havde revet kapellet ned. Hun bestemte sig derfor at bygge en kirke.

Kirken lagde hun på et af øens højeste punkter. Kirken fik navnet Trefoldighedskirken efter Christian d. fjerdes skib Trefoldigheden. Den er rejst i to meters højde af utilhugne kvadre, resten er munkesten. Koret er føjet til i 1905 og kor-buen malet af maleren Møller-Jensen. Tårnet fik sit kobbertag i 1940, hvilket blev skænket af direktør Niels Andersen, D. E. C i Odense.

(5. Mosebog 27:6 “af utilhugne Sten skal du bygge Herren din Guds Alter, og på det skal du ofre Brændofre til Herren din Gud…)

Altertavlen

I 1828 bragte en Svendborg-købmand af Thurøslægt Peder Jørgensen denne altertavle til kirken. Den oprindelige altertavle var meget katolsk med jomfru Maria som hovedfigur. Den findes nu i Nationalmuseet. Motiverne på den nuværende altertavle er Golgatha-dramaet fra domfældelse til opstandelse. Den er skåret i Lübeck i 1400-tallet.

Prædikestolen

Prædikestolen med sengotisk ornamentik er formentlig skåret af billedskærer Claus Berg i 1500-tallet. En særpræget udgave som er speciel blandt landets prædikestole. Både krucifikset og prædikestolen menes at stamme fra det nedrevne Gråbrødrekloster i Svendborg.