Julie Møller Nymark og hende mand Henrik tager jævnligt deres seks jyske heste en tur i vandet ved Skovballe strand.
– Det er simpelthen den bedste måde at vaske hovene på, når de er beskidte, fortæller Jule Møller Nymark.
De to driver Stald Kærsgaard i Søby, og her bliver de seks arbejdsheste jævnligt brugt til markarbejde, og de er med til både at pløje, så og høste. Det er dog kun når der er tid, for de jyske heste er en hobby.
– Det er kun for sjov, når vi er i marken med hestene. Det går altså noget hurtigere, når man spænder ploven for traktoren, fortsætter Julie
De jyske heste, som også kendes som byggerheste, er i øvrigt en bevaringsværdig husdyrrace. I 1950erne var der flere hundrede tusind landet over, i dag er der cirka 1000 tilbage. /mr