I ordbogen står der at “tage sig sammen” er at anstrenge sig mentalt eller fysisk. At forbedre sig!

…og i nogens øjne er det lige netop det, det drejer sig om… for vores unge mennesker, for de ledige, de sygemeldte og ikke mindst dem der har stress.

Hvordan reagerer du, når du ikke har energi eller når du er trist?

Når du tænker dårlige tanker om dig selv? Tænker du så: ”Jeg skal bare tage mig sammen!”?

Tænker du, at du skal klemme ballerne sammen? Tage dig selv i nakken og hive dig selv op ved håret? At det er tiden at lægge sig i selen og bide tænderne sammen? 

Du kender sikkert vendingerne. Vi har mange af dem…. De er en slags leveregler… eller overbevisninger.

Efter min mening er det ofte en umulig ting, det at “tage sig sammen”, og den følelsen sådan en leveregler giver, er lavt selvværd. For hvis vi tror, at vi bør kunne tage os sammen, og IKKE KAN, så er vi mislykket og dermed ikke noget værd….!?

Hvis vi brækkede et ben, ville vi så sige til os selv

“Kom, tag dig nu sammen…. Rejs dig op og gå en tur!” … Nej vel?

Både unge og voksne mennesker med forskellig grad af stress, angst og depression har på en måde et “brækket sind” og mange tænker netop, at de bare skal tage sig sammen. Så hvorfor sker det ikke?

Ærligt: jeg mener faktisk, at hvis vi er i noget, hvor det er MULIGT at tage sig sammen, så vil det være godt for os at gøre det – for det hjælper næsten altid at GØRE NOGET! Vi får det bedre og tingene bliver lettere.

MEN… for mennesker med f.eks. stress, vil disse leveregler, der udformer sig i hovedet som tanker, kun gøre stressen værre, fordi de ikke er i stand til – ikke har energi til – at efterleve det.

Leveregler og overbevisninger er noget vi lever efter i vores liv. Typisk noget vi ikke har undersøgt og ofte har adopteret fra andre eller besluttet ud fra en enkelt oplevelse. Det er overbevisninger om os selv, andre mennesker, om verden og hvad der skal til for at være værdifuld.

Vores overbevisninger udvikles tidligt i livet. Da vi udviklede dem som barn, gav de mening i forhold til de udfordringer vi havde. De var hensigtsmæssige og hjalp.

Vi er ikke bevidst om disse leveregler/overbevisninger, de bor i underbevidstheden, opererer i det skjulte og de dikterer, hvad vi skal gøre i alle mulige situationer.

Det er også derfor, VI TROR PÅ at løsningen er at tage sig sammen. Vi tror på det, når vi tænker tanken og vi tror på det, når andre mener det samme…

Hvis vi er stressede har vi taget os FOR MEGET sammen. Og hvis det var muligt, havde vi gjort det igen!

Når vi presser os selv og underkender os selv, er vi ikke gode ved os selv. Det er ikke en selvkærlig måde at leve på.

Hvis du vil i mål med at mindste stress og angst og have et sundere selvværd, er du nødt til at gøre noget andet, end du plejer.

Du skal ikke bare tage dig sammen!

Du skal ikke kridte skoene og spytte i næverne…. Ikke presse citronen endnu engang og yde mere end du kan. Så vil du brænde dit lys i begge ender.

Du bliver nødt til at gøre noget andet, end din leveregel dikterer.

Hvad vil der ske, hvis du ikke tager dig sammen i dag? Hvilket liv vil du få, hvis du ikke hele tider skal tænke på, og kæmpe for at tage dig sammen?

Hvis du er en af dem, der hele tiden siger til dig selv, at du bare skal tage dig sammen, så STOP DET! Det er usundt! Beslut dig for at være god ved dig selv. Lyt til dine følelser og dine behov. Fordi du fortjener at have det godt og være glad.

Gå en tur, lær mindfulness, snak med en god ven/veninde, grin og ha´ det sjovt – det giver godt selvværd, og energi til at gøre det der skal gøres.