Som øbo er det vist meget almindeligt, at man ofte finder et virke til søs. Opvokset på Tåsinge var der aldrig tvivl om, at jeg skulle få min livsgerning på havet. Mit navn er John Marius Jørgensen, og jeg er uddannet kok/hovmester i rederiet J. Lauritzen og senere navigatør fra Skagen og Marstal Navigationsskoler.
På sydøen af Tåsinge, nærmere betegnet ude i det vi kaldte Hegnet, boede for mange år siden en ældre mand, som havde ernæret sig som fisker hele sit liv. Fra ham lærte min mor, at fiskefrikadeller skulle serveres med små kartofler og mild karrysovs. Til retten serveredes brombærsyltetøj/marmelade.
Når jeg nævnte dette til mine skiftende besætninger, blev der ofte rynket en del på næsen af den kombination, men jeg kunne næsten altid overtale folk til at prøve. Ofte, hvis jeg lovede, at der også kom remoulade på bordet. Når folk først havde smagt min lille egnsret, blev der aldrig rynket på næsen mere.
Nu var fiskefars jo en ganske omfattende arbejdsopgave førhen, hvor man ikke havde de moderne elektriske hjælpemidler. Det er unægtelig noget nemmere nu om dage, hvor man kan køber den hakkede fisk direkte hos fiskehandleren.
På kokkeskolen lærte jeg, at der skulle bruges skrabet gedde, men personligt foretrækker jeg nu at bruge saltvandsfisk.
Når min mor skulle lave fiskefrikadeller, brugte hun altid ca. 1 kg hakket torskefilet og 250 g fersk røget spæk og 50-100 g revet løg. (Her kan man bruge løgpulver, hvis man ikke bryder sig om at rive eller blende løg). Når blandingen var rørt sej med lidt salt og peber, tilsatte hun 50 g hvedemel og 75 g kartoffelmel. Farsen røres færdig med 2-3 æggehvider og spædes med vand eller mælk, til den har en lind konsistens og er let at stikke ud med en spiseske. Mængden af salt og peber må man smage sig frem til. Frikadellerne steges, til de er gyldne og gennemstegte.
Karrysovsen lavede mor af en hvid mælkesovs, som hun smagte til med karry, men jeg kan godt lide, at der er lidt flere smagsnuancer. Min egen sovs eller sauce er som følger: løg og æble hakkes meget fint og svitses af i lidt margarine, tilsættes karry og mel og bages godt igennem, hvorefter mælken tilsættes, og det hele koges op under stadig omrøring. Når saucen er tilpas jævn, kan den hældes gennem en sigte, men jeg foretrækker at bruge stavblenderen og på den måde beholde al smagen i saucen. Jeg monterer saucen med lidt piskefløde.
Nu serveres retten med kogte små hvide kartofler eller ris. Der serveres brombærsyltetøj eller -marmelade til.
Nu om dage, hvor vi alle sammen skal tænke lidt over kalorierne, er jeg begyndt at erstatte den røgede spæk med hakket kylling. Jeg bruger så 50/50 hakket fisk og kylling. Det giver en fantastisk dejlig fiskefrikadelle, som smager godt både med karrysovs, men selvfølgelig også med alle mulige andre sovser eller blot med remoulade.
Har man en travl hverdag, kan tingene selvfølgelig også købes færdiglavet hos fiskehandleren og i supermarkedet. Fiskefrikadellerne kan med succes også lunes på grillen. Rigtig god appetit.
