Sæsonen for seniorafdelingen sluttede med en flot og hårdt kæmpet sejr i mod det andet tophold Nyborg. Sejren satte en tyk streg under, at Thurø i efteråret var rækkens bedste hold.
Modsat tidligere sæsoner har målsætningen i år ikke været en topplacering, eller i sidste ende oprykning. I min verden ændrer det sig ikke, selvom vi overvintrer på en førsteplads. Der er stadig ikke en forventning om, at vi absolut skal rykke op. Vi går efter at vinde hver kamp og i sidste ende udmønter det sig i en placering, alt efter hvor godt man har præsteret. Om det er 1,2, 3 eller andet, det går vi ikke så meget op i.
Vi bygger et nyt hold op, og hvis vi er gode nok, så rykker vi også op. Hvis ikke, så prøver vi igen sæsonen efter. Sådan er realiteterne og nogle vil kalde det kedeligt, og det er også ok. Vi har mange andre parametre, vi måler os på, og alfa omega er stemningen og sammenholdet. Det går vi ikke på kompromis med, fordi det netop er vores største styrke. Det skal vi bevare og pleje. Derfor kommer de sportslige ambitioner lidt i anden række.
2. holdet har også resultatmæssigt haft en flot sæson. Med skiftende hold weekend til weekend, lykkedes det ganske sikkert, at sikre en plads i forårets oprykningsspil. Hvor spillet tidligere har båret meget præg af skiftende trupper, har det i år været mere stabilt. 2. holdet har leveret flere flotte præstationer på bolden og har i flere kampe udspillet modstanderne teknisk. Samtidig har en stamme af rutinerede kræfter i forsvaret haft en god sæson.
Særligt Søren Andersen og Caspar Jørgensen, har været stabile klipper nede bagi. Det giver noget ro, når ældre kræfter spiller godt hver gang og tager ansvar. Det giver mere plads til, at de unge kan spille frit og tillade sig at lave de fejl, som også hører unge spillere til. Flere gange er tingene gået op i en højere enhed og det har disse to en stor andel i.
Jeg har tidligere skrevet om flotte træningsindsatser og mange til træning. Forskellige omstændigheder, skader og andet, har gjort at man i år har været færre til træning i efteråret. Alligevel har begge hold leveret stabilt og vi har de fleste weekender tilmed kunne stille med et 3. hold også. Det viser at der stadig er opbakning til seniorafdelingen, selvom folk måske træner lidt mindre, af forskellige årsager. jeg er sikker på træningsindsatsen bliver bedre i foråret. Der venter et spændende forår, hvor både 1. og 2. hold spiller med i den sjove ende.
Hvis det lyder bekendt, så vil der for den opmærksomme læser være tale om et regulært deja-vu for nogle!
De sidste par sæsoner er efteråret endt præcis som i år. 3 efterår i træk som tophold. Samtidig et 2. hold som endnu en gang skal spille om oprykning også. Jeg synes det viser, at vi gør tingene rigtigt her i klubben. Mange andre lokale klubber, har fået massiv tilgang de seneste år, men har ikke tilnærmelsesvis lige så stor succes for både 1. og 2. hold. Det siger noget om den kultur vi har opbygget og det synes jeg vi skal være stolte af. Det er den fortælling, der skal definere Thurø Boldklub. Ikke hvilken række vi ligger i, eller hvilken fodbold holdene spiller. Det er underordnet.
Kulturen defineres ikke af hvad vi siger, men hvad vi gør. Man kan tit læse om fantastiske kulturer på klubbers hjemmesider, kampprogrammer og andet. Det er desværre tit varm luft og udelukkende en teori, der endnu ikke er implementeret i praksis, da man reelt gør noget helt andet.
I Thurø har vi i de seneste år ændret en række praksisser og gjort tingene på en anden måde. Det bliver dermed konkret at arbejde med kulturen, når man på den måde arbejder med praksisser i stedet for at snakke om kulturen som et komplekst og udefinerbart begreb.
Her er vores kære og vellidte seniorformand Finn, gået forrest, med en åben, ærlig og handlekraftig tilgang til sit frivillige hverv. Sammen med seniortruppen har han, og folk omkring holdene, skabt et unikt fællesskab med nogle sunder værdier. Vi skylder Finn en kæmpe tak for hans indsats. Det er de frivilliges lod, at man arbejder lidt i baggrunden og ikke altid får den anerkendelse, som man fortjener. Men nogle gange kræver en særlig indsats at blive fremhævet og sat som eksempel.
