Begge huse glæder sig til igen at åbne for fælles arrangementer, for selvom forsamlingshusene både i Bjerreby og Landet er aktive huse med mange planlagte arrangementer, må de som alle andre holde lukket, mens Coronavirussen raser. Det betyder, at alle arrangementer er aflyst, såvel private som fællesspisninger, koncerter og foredrag.  Randi Eriksen fra Bjerreby Borgerforening fortæller f.eks. at den koncert med Sylvester Larsen og Nøglehullet, de havde glædet sig meget til, er udskudt til 5 september. De, der allerede har købt billet, kan så glæde sig over, at den indkøbte billet også gælder til denne aften, men der er stadig ledige billetter.