Efteråret er over os, med hvad det indebærer af regn og rusk. Efteråret er også suppevejr. Hvem kan ikke huske, når man kom ind udefra, og ens mor havde kogt suppe på nogle gode svineben, grisehaler, lidt medisterpølse og dejlige grøntsager. Hele huset duftede af suppe. Suppe er en herlig spise på en kold og mørk efterårs- eller vinterdag.
Som ung elev for mange år siden lærte man om de danske husholdningssupper: grønkålssuppe, hvidkålssuppe og selvfølgelig gule ærter. Den ældre del af læserne vil nikke anerkendende til disse supper. Den yngre del vil måske rynke lidt på næsen af disse herlige spiser, og det er lidt synd, synes jeg. Mest fordi det er sunde og nærende spiser, og så er det oven i købet billig mad. Husholdningssupper er kogt på svineben, brystflæsk eller svineskanker. Men er der tilbud på f.eks. svinenakker, er der jo intet til hinder for, at man kan koge suppen på sådan et lækkert stykke kød.
En suppe som gule ærter er jo en meget kraftigt smagende suppe, som børn ofte ikke rigtig bryder sig om, mest fordi børn har mange flere smagsløg i munden, end voksne har. Som barn kunne jeg ikke selv fordrage gule ærter. Min mor var forstående over for dette, så hun tog altid lidt suppe fra i en kasserolle til mig, inden hun blandede de purerede ærter i suppen. Til stor fortrydelse for min far, som ikke rigtig forstod, at børn godt kan være lidt kræsne.
Det fantastiske ved husholdningssupper er også, at der skal mange af efterårets herlige grøntsager i suppen. Selleri, gulerødder, porre, pastinak, persillerod, kartofler og løg. Suppen smages til med frisk timian og løvstikke. Fidusen ved disse supper er, at basis stort set er det samme. Det er først, når selve suppen er kogt og siet, at man tilsætter hakket grønkål, fint skåret hvidkål eller de gule ærter, som man nu om dage kan købe færdigkogt og tørret og lige til at tilsætte den kogte suppe (”Møllerens Gule Ærter”). Forarbejdet er det samme. Jeg vil her give opskriften på gule ærter, som er lige til at gå til:
1 kg brystflæsk, svinebov eller svinenakke sættes over at koge. Nogle foretrækker at sætte kødet over i koldt vand. Men jeg sætter altid kødet over i kogende vand, så slipper jeg nemlig for at skulle skumme suppen alt for ofte. Når kødet koger, tilsættes suppevisken, som består af porretop og gulerødder, nogle kviste frisk timian og et løg eller to. Nu koges suppen, til kødet er mørt. Mens kødet koger, snittes og skæres suppeurterne (gulerødder, porre, selleri, pastinak, persillerod og løg), alt efter temperament. Når kødet er mørt, sies suppen, og de snittede grøntsager koges op i suppen. Når suppeurterne er møre, kan de færdigkogte gule ærter tilsættes. Kødet serveres til suppen på en sidetallerken med sennep og groft rugbrød.
Ingen opskrift uden et lille hemmeligt fif: når I steger and, så lad være med at smide andefedtet ud. Frys det ned. Når der så bliver kogt gule ærter, tilsæt da en spiseskefuld andefedt eller to. Det smager himmelsk i gule ærter.
Rigtig godt efterår
og velbekomme.
