I en tid med pandemi hvor afstand og isolation har været vigtige buzzwords, har hjemmearbejde været en kærkommen mulighed for selv at kunne strukturere ens arbejdsdag. Det har for mange givet en høj grad af fleksibilitet i forhold til hvornår opgaver løses. Muligheden for i høj grad selv at kunne strukturere sin arbejdsdag, har I den grad været nødvendigt, særligt for de familier, som har haft børn der skulle blive hjemme fra institution og skole.
Hurra for fleksibilitet og hurra for muligheden for selv at tilrettelægge hvornår timerne skal lægges. Det er som udgangspunkt ting der bidrager til øget arbejdsglæde og øget produktivitet.
Hjemmeopkoblinger giver derudover muligheden for, at man altid kan være til rådighed. Morgen, middag, aften, nat – Ja faktisk selv når man er syg. I en verden hvor tid efterhånden som oftest er den knappe ressource, giver fleksibiliteten også mulighed for at indhente det man ikke nåede i sidste uge. Man har mulighed for at arbejde mere end man skal og fleksibiliteten der stilles til rådighed, giver måske endda en følelse af, at man skal levere mere for at bevise at fleksibiliteten er godt givet ud.
Så på trods af den øgede fleksibilitet er der alligevel mulighed for at familien lider afsavn, da man muligvis leverer flere timer i arbejdsregi end nogensinde før.
Disciplin er altgørende. Det gælder både at man får leveret som aftalt, men så sandelig også at man får ladet op og prioriteret det der er vigtigst for en.
Lad os i den forbindelse huske, at intet menneske på deres dødsleje, er citeret for at sige:
”Jeg ville ønske, at jeg havde brugt mere tid på mit arbejde”
