Prisen er 30 mio. kr., men massiv folkelig opbakning på Thurø og i østre bydel skal overbevise politikerne i Svendborg Kommune om, at det er sund fornuft at investere i at udvikle Thurø Hallen og Thurø Stadion til “tidssvarende aktivitets- og idrætsfaciliteter for alle aldersgrupper” med fokus på fællesskab, bevægelse, bæredygtighed og folkesundhed.
“Det er ingen hemmelighed, at Thurø Hallen er for lille til at klare presset fra øens sportsfolk – og derfor har en udvidelse i mange år stået øverst på ønskelisten. Men riget fattes penge…”
Citat fra Thurineren i marts 1998 med omtale af en generalforsamling i Thurø Sportens Venner, der ifølge nye skatteregler ikke måtte være formuende og derfor konverterede en obligationsbeholdning på 475.000 kroner, øremærket eventuel tilbygning/ombygning af Thurø Hallen, til en spærret konto i lokalafdelingen af daværende Svendborg Sparekasse.
En omfartsvej lå i vejen…
En omfartsvej i lokalplanen lå imidlertid bogstaveligt talt i vejen som en bom for haludvidelsen. Men det gør den ikke mere, omfartsvejen er historie, og nu – her 23 år senere – har en fremsynet projektgruppe på baggrund af et massivt ønske fra foreninger, daginstitutioner, skoler, erhvervs- og kulturliv på Thurø og i østre bydel på den anden side af dæmningen fremlagt en ambitiøs plan: Øhavets Bevægelsescenter med et finansieringsbehov på 30 millioner kroner.
– Befolkningstallet er vokset de senere år, men vi er ikke forkælede med tidssvarende idrætsfaciliteter på Thurø, faktisk har tingene stået stille på Thurø i mange år, hvorimod der er blevet investeret massivt i byen, Tåsinge og Vester Skerninge har også fået. Nu skal det være vores tur, siger Jens Thomsen, formand i Thurø Idrætsforening og Gymnastik.
Styrker bosætningen
Sammen med to andre medlemmer af projektgruppen, Mads Thorup Langelund, frivillig ildsjæl, og Karsten Pedersen, bestyrelsesmedlem i Thurø Boldklub, fortæller han om projektet, der skal samle og løfte Thurø på tværs af generationer.
– Det er ikke bare ønsker, der er taget ud af den blå luft. Der er efterspørgsel fra lokalforeningerne. Ønskerne bunder i behov, for eksempel har Thurø Boldklub længe ønsket en kunststofbane, og det er ikke muligt at have senioridræt i formiddagstimerne, fordi skolen bruger hallen, forklarer Karsten Pedersen.
Mads Thorup Langelund er sikker på, at Øhavets Bevægelsescenter “understøtter bosætningen” og kan være med til at fastholde medlemmerne (udfordret af corona?!) i foreningslivet.
– Vi samler tidens trends. Det gør det attraktivt at få hevet tilflyttere over broen…
Fremtiden efter covid-19
Formålet med projektet er således, at Thurø Hallen og Thurø Stadion udvikles til “tidssvarende aktivitets- og idrætsfaciliteter for alle aldersgrupper” med fokus på fællesskab, bevægelse, bæredygtighed og folkesundhed. Den optimistiske tisplan er, at det hele falder i hak i en forventet tidsplan med fire del-projekter frem mod 2025.
– For os er det vigtigt med en helhedsplan, så vi ved fra start, hvor de forskellige aktiviteter skal placeres, påpeger Jens Thomsen, men han vil ikke afvise, at der kan ske ændringer i prioriteringen undervejs.
Covid-19 med alle sine restriktioner, nedlukninger og social isolation aktualiserer vel sagtens behovet for at komme videre i teksten.
– Vi vil meget gerne fremtidssikre fritidslivet efter corona, og derfor er det måske det helt rigtige tidspunkt at præsentere det på, siger Jens Thomsen.
Som det fremgår af projektbeskrivelsen:
“Unge har i år 2020 og starten af 2021 været igennem en hård periode…. Når verden vender tilbage til mere normale sundhedstilstande, og vi atter kan mødes, vil der være behov for arenaer til det – her er Øhavets Bevægelsescenter en oplagt mulighed, og hvor vi i organiseringen gør en særlig indsats for at invitere de unge med i processen, så de engagerer sig og får et stærkt ejerskab til Øhavets Bevægelsescenter.
Seniorer i området, såvel i som uden for foreningsregi, udtrykker stort ønske om at kunne mødes om ældreidræt, gymnastik, badminton, yoga og en fælles frokost i dagtimerne. På grund af belægningen af haltider og skolernes fortrinsret er det ikke muligt at tilbyde haltider til denne gruppe. Det behov vil en hal B imødekomme.
Sundhedsstyrelsen har for denne målgruppe et særligt fokus på trivsel og mental sundhed, som for de unge, og der vil fremadrettet være et øget behov for at genoprette sociale kontakter og fysisk aktivitet som følge af nedlukninger under Covid-19″.
Samler øen til fælles bedste
– Vi sendte i slutningen af februar en 38 siders velbeskrevet projektbeskrivelse til Kultur & Fritid i Svendborg Kommune, fortæller Mads Thorup Langelund.
Tanken med Øhavets Bevægelsescenter er at skabe en paraplyorganisation, der samler alle øens foreninger og skaber rammer for udvikling til foreningernes fælles bedste.
– Vi slår flere fluer med et smæk, fordi det gør det lettere administrativt i forhold til medlemmerne med fælles faciliteter, når medlemmerne fra de forskellige foreninger er med i det hele, siger Karsten Pedersen.
Og så kommer vi til det: Økonomien, den evige udfordring for gode initiativer. Forventningen er, at Svendborg Kommune spæder til med et mærkbart to-cifret millionbeløb, suppleret med fundraising, egenbetaling og støtte fra fonde og puljer.
– Vi arbejder med en egenfinansiering på godt seks millioner, ambitionen er flere, og vi kunne tænke os ansøgninger til Realdania, AP Møller-fonden og Lokale- og Anlægsfonden, siger Mads Thorup Langelund.
Den bæredygtige grønne side af sagen går ud på, at Øhavets Bevægelsescenter skal styrke lokalområdet, så borgerne bliver på øen og ikke kører over dæmningen, når de skal dyrke idræt.
– Det skal skabe motivation på hjemmebanen, og sidegevinsten er, at vi sparer CO2-udslip, siger Jens Thomsen og tilføjer.
– Hvis vores projekt bliver positivt modtaget på rådhuset, skal vi præsentere det for politikerne i to udvalg, kultur og fritid og teknik og erhverv, hvor Lars Erik Hornemann (V) og Flemming Madsen (S) er formænd, som optakt til budget 2022. Det ser vi frem til.
Forventet finansiering 2021-2025:
Egenfinansiering: 6,25 mio. kr., fordelt med:
Opsparet i foreninger: 250.000 kr.
Fonde og puljer: 5,2 mio. kr.
Sponsorater: 300.000 kr.
Indsamlinger, donationer, folkeaktier: 500.000 kr.
Svendborg Kommune: 23 mio. kr.
Udviklingsplan
Projektets omfang sikres i en robust og varieret masterplan for hele området, der i fire delprojekter fungerer, så hvert område kan udvikles hver for sig.
Derved er der mulighed for at afslutte hvert område løbende inden for en overskuelig tidsramme. Opdeling i delprojekter giver desuden mulighed for at tage ved lære af erfaringer undervejs og tilpasse området til de behov og aktiviteter, der gør området levende over tid.
Delprojekterne er beskrevet med udgangspunkt i de indeholdte faciliteters fysiske placering, og hvad der for nuværende vurderes mest praktisk at realisere.
En samlet masterplan for Øhavets Bevægelsescenter udarbejdes som det allerførste og vil muligvis justere delprojekternes elementer og rækkefølge. De økonomiske og logistiske muligheder definerer rammerne for og overgangene mellem delprojekterne.
1. delprojekt: Masterplan for det samlede projekt for at sikre synergi og sammenhæng. Oversigtskort med placering af aktiviteter på arealet udfærdiges, herunder andre illustrationer. Fundraising iværksættes. Dialog med Svendborg Kommune. Organisering af foreninger iværksættes. Visuel identitet skabes. To Padelbaner forbundet af et fællestorv mellem dem og den eksisterende Thurøhal. En tennisbane.
2. delprojekt: Hal B med springgymnastik og badmintonbaner samt “lobby” med cafeteria, opholdsfaciliteter og fælles omklædningsfaciliteter for alle foreninger.
3. delprojekt: Kunstgræsbane med flere funktioner, herunder atletikfaciliteter. Udendørs aktivitetsområde, med alsidige aktivitets- og legeområder integreret med den lille skov. Sammenkædning af området med trafiksikkert stisystem og uderum.
4. delprojekt: Beachvolley, Pump track og parkeringspladser.
