Hvad kan man skrive om i disse tider, der ikke handler om Coronavirus – på den ene eller den anden måde? I virkeligheden nok ikke så meget…. Denne klumme er da også skrevet under indtryk af den nye verdensorden, vi nu befinder os i.  

Jeg havde engang en coach, som jeg klagede min nød til over nogle ubehagelige og stressende omstændigheder. Hertil fik jeg følgende tænksomme svar henover brillekanten: ”Hvad er så gaven til dig i dette?” 

Det tænker jeg tit over, når omstændighederne ikke mager sig som jeg havde forestillet mig, og det forsøger jeg også i denne situation. 

En gave til mig nu hvor alt lukker ned grundet pandemien er, at jeg bliver opmærksom på alle de gode sociale relationer jeg har i mine mange daglige gøremål som fx korleder for en håndfuld kor, kirkesanger, aftenskoleleder og ditto underviser m.m. Selvom hverdagens centrifuge og rutiner kan blive trættende ind i mellem, så minder denne undtagelsestilstand mig (og sikkert også mange andre) om hvor stort et privilegium det er at have mange og gode sociale relationer. Og at have en betydning for andre mennesker.

Det ser jeg frem til at få tilbage når nu røgen fra alt dette har lagt sig.

Når dette er sagt, så er jeg faktisk et menneske, der trives godt i mit eget selskab. Måske fordi jeg voksede op som enebarn, der tilmed var lidt socialt akavet. Jeg lærte derfor tidligt at underholde mig selv.

Det har jeg fået mere tid til i disse dage, og dét generer mig slet ikke. Jeg elsker at læse gode bøger, høre god musik samt gå eller løbe en tur. Der er blevet mere tid til ro, refleksion og egenomsorg. 

I én af de gode bøger, jeg får gnavet lidt mere i for tiden (”Homo Deus” af Yuval Noah Harari) gør forfatteren sig nogle tanker om hvad der giver mening for det enkelte menneske. Her skriver han at mange opfatter omverdenen som bestående af en objektiv virkelighed (ting, der er uafhængige af vore forestillinger og følelser) og en subjektiv virkelighed (der afhænger af mine personlige overbevisninger og følelser). Men der eksisterer også en tredje virkelighed, et intersubjektivt niveau, hvor fænomenerne er afhængige af kommunikationen mellem mange mennesker. Med andre ord hvad man (vi) bliver enige om, fx værdien af penge eller kunst. Et betalingsmiddel har kun værdi i det øjeblik vi som en gruppe accepterer, at det har værdi. En seddels (eller en tegnings) papir og farver i sig selv repræsenterer kun ringe værdi.