På en kold vinterdag er der ikke noget så dejligt som en stor portion skipperlabskovs. En rigtig ”herreret”, men damerne skal være så hjertelig velkomme.
Rettens oprindelse er ikke sådan at stedfæste. Oprindelig hed den bare labskovs og findes både i Skandinavien og i Tyskland. Hen ad vejen er ”Skipper” så blevet hægtet på. Man kan så fundere lidt over, hvorfor.
Som uddannet skibskok er det såmænd ligetil at regne ud. Det kan være ganske problematisk at lave mad på et skib, der ruller hårdt i søen. I mine år i kabyssen har jeg aldrig prøvet IKKE at servere måltider, selv om det af og til kunne være besværligt. Engang på vej til Sydpolen var vejret så slemt, at vi var nødt til at være to om at spejle morgenæg. En mand stod kilet fast mellem et bord og komfuret. Han holdt så mand nummer to fast, mens denne spejlede æg, som så kunne hældes ud på den tallerken, som messemanden rakte ud til ham. Frygteligt besværligt og trættende, men der blev serveret mad. Vi kan så forestille os, hvordan forholdene var på de gamle sejlskibe. De var meget primitive og med kulfyret komfur. Når sådan et sejlskib lægger sig godt ud på ”øret”, kan det virkelig være besværligt at få noget til at stå fast på et komfur. Hvis skibet så også gearer i søen, kan det være en stor udfordring at få noget varm mad lavet. Løsningen kunne så godt være, at kokken har tyet til at koge maden i en stor gryde. Simpelt hen sætte kødet over at koge, og når så det var kogt mørt, kunne han hælde alle kartoflerne op i kød og suppe og koge dem møre og jævne suppen samtidig. På den måde var det til at styre selv i dårligt vejr. Til middag kunne han så servere retten med koldt smør, og hvis han havde lidt frisk persille, han kunne hakke, var det ganske dekorativt. Det var et måltid, der mættede og smagte godt, og som folk kunne arbejde længe og hårdt på. For livet på de gamle sejlskibe var meget hårdt arbejde, og alt efter fartsområde kunne det også være meget koldt. Og så kostede kartoflerne jo heller ikke så meget som oksekødet, så der kunne bespises flere mennesker på mindre mængder kød.
Da restaurant Nimb i København åbnede i slutningen af 1800-tallet, begyndte man at få øjnene op for ”fattigmandskost”. Restauranter rundt i København begyndte at have den slags mad på menuen, hvor man så peppede retten/retterne lidt op, så den/de blev lidt ”finere”.
Prøv at lave min Skipperlabskovs:
1 kg fersk oksekød, 1 kg bagekartofler, 3 løg, 1,5 l bouillon, salt, peber og et par laurbærblade. Kødet skæres i aflange strimler på ca. 1 cm tykkelse. Kartoflerne skrælles og deles i fire stykker. Kødet dækkes med kogende suppe, som samtidig tilsættes krydderierne. Lad kødet koge stille, til det er næsten mørt. Nu tilsættes kartoflerne, og retten koger videre under låg, til kartoflerne begynder at koge ud og jævner suppen. Nu irøres en stor klat smør, og retten serveres rygende varm med klumper af koldt smør og hakket persille. Rugbrød og rødbeder serveres til. Til Skipperlabskovs hører der koldt øl i rigelige mængder, som skal drikkes i store slurke.
