Så fik Corona´en da lige vendt op og ned på vores arbejde og ikke mindst arbejdsplads. Klar til at møde fredag kl. 8.00 som vanligt, blev der pludselig givet kontra-ordre. Vi var mange som måtte væbne os med tålmodighed i eget hjem og vente på nye retningslinier fra Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Rigspolitiet og Søren og Mette: nu foregik alt arbejde hjemmefra!

Da ærgrelsen over den mistede fredagshygge havde lagt sig, gik den første tid med at få udstyret på plads og indrettet den nye hjemmearbejdsplads. Med mere end én dag i gennemsnit om ugen i eget hjem, skal min nye arbejdsplads faktisk opfylde kravene i arbejdsmiljøloven, dvs. forhold omkring inventar, belysning, ventilation og i nogen tilfælde redningsudstyr! Nå, men jeg fik skabt godt med plads rundt om min computer og fin-indstillingen af bordet skete vha klodser under benene og bøger under den bærbare, så underarm, hofte og knæ kunne hvile i en vinkel på 90-120°. Optimal placering ved vinduet med masser af lys. Frem med den arkiverede mus og det gamle headset. I det hele taget gjaldt det om at komme først til de bedste pladser, da også ægtefællen og ungerne var sendt hjem på en enkeltbillet. Så opstod spørgsmålet omkring GPDR eller er det GDPR? Nu blev en del af virksomhedens data jo overført og brugt i et ikke autoriseret miljø med familie, husdyr og naboer til at forstyrre. 

Selvom det er arbejdsgiveren, som har ansvaret for, at arbejdsforholdene er i orden ved hjemmearbejdspladsen, tænker jeg, at det skal han nu ikke blande sig i. Det sker så alligevel, da han ret hurtigt gør det klart, at han allerede om mandagen ønsker et møde med mig på Skype eller var det Microsoft Teams eller Zoom eller Facebook Live eller Google Meet eller Webinar Jam eller…. Et opkald kan man leve med, men at hans ansigt kommer op på skærmen og tilmed i levende billeder kan dog virke en del intimiderende. Jeg registrerer hurtigt, at han har udviklet sine egne sproglige kompetencer, da han siger at han ønsker vi sammen skal kigge ind i den nærmeste uges tid – et tydeligt citat fra Søren og Mette. Det er ellers sjældent, at han har ført en inkluderende interesse for mit virke, men nu spørger han også ind til hvordan jeg har det. Det er tydeligt, at det er blevet nye tider. 

Hvordan er det så gået, siden chefen ringede? Nogle af os – os der har et stort selvværd – blev forholdsvis hurtigt færdig med opgaverne og var lidt udfordret på at resten af organisationens manglende målrettethed og tempo. Her ville en skarpere dialog med korte og præcise updates fra chefens side have være befordrende. Andre af os manglede måske en lille smule produktivitet, da adgangen til andre i teamet for at diskutere ideer eller problemer med var uden for vores normale komfortzone. Det var sgu lidt kedeligt med al det computerarbejde. Der manglede nogen at snakke med, både fagligt men også om min nye bil og Barcelonas kamp mod Real Madrid (genudsendelse fra 2004!). Vi var også nogen, som følte os meget isoleret fra vores netværk og samtidig med alle disse pludselige ændringer var det nemt at få følelsen af angst og stress. Vi forsøgte at råde bod på dette med en masse kaffe, kage og slik, hvilket nu kan ses på vægten. Her kunne chefen godt have udvist lidt mere støtte – ikke til vægten. Endelig har der også været nogle af os, som har manglet lidt produktivitet, eller rettere sagt kvalitet. Vi har knoklet når ungerne var lagt i seng, så det er blevet til mere end 40 timer om ugen. Nogle har været gode til at holde pauser for hver 25 min., andre har været alt for gode…

Hvis vi beder Søren og Mette kigge ind i fremtidens hjemmearbejdsplads, vil de referere til hvordan verden udenfor Danmark ser ud og sige at hjemmearbejdspladsen er kommet for at blive. Virksomhederne sparer penge og får adgang til en større vidensbank, som ikke er geografisk bestemt.

PS: Konen vil gerne have sit soveværelse tilbage, så heldigvis blev jeg kaldt på arbejde igen, andre venter stadig … og de sidste håber på, at de kan beholde deres hjemmearbejdsplads.