Hjemmeundervisningen under nedlukningen blev både praktisk og lærerig for Sejr, der går i første klasse på Lundby Skole. Hans mor tog ham nemlig med ud for at samle noget af alt det affald, der ligger langs vejene på Tåsinge, og det kan man lære en masse af.

Til ære for Tøsingen har Sejr Overdal Barbour og hans klassekamerat Sigrid Elisabeth Matthiesen 

i dag samlet henkastet affald fra der, hvor de bliver sat af med skolebussen til huset på Udflyttervej, hvor Sejr bor. Bunden af cykelvognen, de har med, er dækket af fladmaste dåser, slikpapir, pap og plastic. Affald der er blæst rundt eller helt tydeligt smidt ud undervejs.

– Jeg har altid samlet skrald, og er opdraget til at gøre det. Da jeg i sin tid arbejdede som folkeskolelærer, samlede vi også tit skrald som led i undervisningen. Det er Sejrs mor, Danu Overdal Barbour der taler, og da hun i starten af året skulle hjemmeundervise Sejr, tog de derfor også ud med cykelvognen og samlede affald langs Tåsinges vejkanter.

Og henkastet affald er særdeles velegnet til at lave tværfaglig undervisning. For eksempel kan man bruge skriften på affaldet til at lære om store og små bogstaver, og man kan undersøge, hvilke materialer skraldet er lavet af i Natur og Teknik-faget.

– Han inddelte skraldet i forskellige kategorier, plast, metal og papir, og faktisk havde deres Natur og Teknik-lærer et projekt, hvor de skulle lave en robot ud af skrald, så det var virkelig lærerigt, fortæller Danu Overgaard Barbour.

Syd og Nord

Der er også en del kulturelle forskelle på tøsingerne, de kan læses ud af Sejrs skrald indsamlinger. For eksempel består meget af affaldet i vejkanterne på den sydlige del af øen af industriplastic, cigaretpakker, dyrlægehandsker og dåser uden pant. I Troense og omegn er tomme chokoladeæsker, brugte kondomer og dåser med pant mere dominerende.

– Det med de demografiske forhold venter vi lidt med. Lige nu er det vigtigste, at Sejr får en forståelse for, at han kan gøre en forskel,  griner Danu Overdal Barbour.

– Men det er godt, det går op for dem, hvor meget skrald der bliver smidt i naturen, selvom vi bor i et land, hvor der faktisk er et renovationsvæsen, og der er godt styr på det. Vi har rejst meget, og Sejr har set, hvordan skrald håndteres meget anderledes i for eksempel Marokko og Tanzania , så det er Sejr meget bevidst om, fortæller Danu Overdal Barbour.

Bliver ved

Danu Overdal Barbour har slået sig ned på Udflyttervej sammen med sin amerikanske mand, Desi, og deres søn Sejr. De har boet i både København og i Desi´s hjemstat Californien, men er med Danus ord flyttet til det bedste sted i verden, nemlig Tåsinge.

– Det er sjovt, at i både København og i Californien flød det med skrald overalt, og det var ikke til at holde ud at se på. Jeg troede så, at jeg ville blive fri for det, når vi nu flyttede ud på landet – men nej. Jeg er faktisk overrasket over, hvor meget der er, siger hun.

Sejr og Sigrid fortsætter med at samle skrald, også nu hvor skolen er startet igen for eleverne i første klasse. Om ikke andet, så kan Sejr indløse panten for dåserne, hvis de ikke er blevet alt for fladmaste i rabatten.

– Så længe jeg bestemmer, så bliver han ved. Men på et eller andet tidspunkt, er det jo ham selv, der afgør, om han vil. Jeg håber så, jeg har lagt kimen til noget, slutter Danu Overdal Barbour, der selv samler andres efterladenskaber op, når hun alligevel går forbi. Og det bliver hun ved med.