I min barndom var der altid solskin om sommeren

I min barndom på Sydøen af Tåsinge var søndag altid en lidt speciel dag. Far og vi børn havde fri fra henholdsvis arbejde og skole. Men vores mor havde så til gengæld rigeligt at se til. Søndag var dagen, hvor man rundt i familierne fik lidt ekstra godt at spise. Dette gav selvsagt meget mere arbejde til husmoderen. En søndagsmiddag kunne være flæskesteg, oksesteg, hamburgerryg osv. osv. 

Det kunne også være kyllingesteg med masser af persille, hjemmelavet agurkesalat, nye kartofler, brun sovs og “mormorsalat”. Til dessert kunne der være jordbær eller jordbærgrød. Uhm, det var godt! 

Kyllingesteg skulle steges i den store støbejernsgryde. Om morgenen gik far ud og fandt en stor kylling, som han slagtede og afleverede til mor. Dengang var kyllingerne af en lidt anden størrelse end dem, vi køber i supermarkedet nu om dage. Kyllingen blev skoldede og plukket for fjer, og der blev taget indvolde ud af den. Kyllingen blev så “svedet” over gaskomfuret, så alle de fine dun blev brændt væk, og så blev den ellers krydret med salt og peber og proppet med dejlig frisk persille. Så kom stegegryden på komfuret, og kyllingen blev brunet godt af i RIGELIGT margarine. Når den var godt brun på alle sider, blev der hældt vand på, og gryden blev sat på svagt blus med låg på. Nu stod den så og braiserede (kogning uden at koge) i 2-3 timer. 

Så blev der lavet agurkesalat og skrabet nye kartofler. Agurken blev skåret i tynde skiver og saltet. Mens agurkeskiverne blev drænet for væde i saltet, blev eddikedressingen lavet. 50/50 sukker og eddike. Når agurken var drænet, blev skiverne vredet tørre for væde og lagt i eddikelagen. Job “done”. Kartoflerne blev gjort klar, så de var parate til at komme over at koge ca. en halv time, før vi skulle spise. 

“Mormorsalat” var blot almindelige salatblade, som blev skyllet grundigt og slynget, så de var tørre for vand. Min mor lavede dressingen af kærnemælk, som hun smagte til med eddike og sukker og hældte over salatbladene. Nu om dage ville jeg personligt nok bruge lidt yoghurt, cremefraiche eller skyr. 

Når kyllingen var færdig, blev den taget op af gryden, og så skulle sovsen laves. Fonden blev jævnet med meljævning og kogt godt igennem, til den var blank. Det var her, at bukkene blev skilt fra fårene. Det gjaldt om, at der ikke kom klumper i sovsen. Nu om dage har vi en stavblender, som kan ordne det lille problem. Sovsen blev smagt til med salt og peber og farvet med madkulør. Var der lidt fløde i huset (skummet af mælken), kom det i sovsen. Det var guf! (Personlig kender jeg ikke mange retter, der tager skade af lidt fløde eller cognac). 

Jordbærgrød er en herlig sommerspise og yderst simpel at lave. Bærrene skylles og kommes i en gryde. Vand og sukker hældes på, til de lige er dækket. Nu koges de godt igennem og kan evt. farves med rød frugtfarve. Når jordbærrene er kogt ud, skal grøden jævnes med kartoffelmel (ikke maizena, da det gør grøden “grå”). Fidusen er, at man køler grøden ned til 85 – 80 grader, inden man hælder den udrørte kartoffelmel i grøden. På den måde bliver grøden ikke “lang”. Jordbærgrød skal serveres med kold mælk, fløde og strøsukker. For knasets skyld, som min far altid sagde. 

Sikken et måltid! Det smagte af sommer og solskin.