Uanset om vi er ramt af karantæne eller ej, er det en god idé at kombinere motion og oplevelser. I får derfor et forslag til en lille, smuk vandretur, der giver et indblik i en del af Thurøs historie. Turen er plukket ud af den gratis, annoncefri brochure “Thurø – Svendborgs grønne hestesko”.
Kildestien og Thurøs frikøb
Vi starter ned ad Neergaardsmindevej lige efter dæmningen. Det andet hus på venstre side var oprindeligt færgegården, hvor færgemanden boede. Overfor går den gamle færgevej op på Thurø.
Ude til venstre vil I se to landtanger, der strækker sig ud fra henholdsvis Fyn og Thurø. Her var der overfart med kabelfærge, inden dæmningen blev færdig i 1934. I en lang periode var det en elektrisk færge med en el-ledning spændt ud over sejlruten. Via et kabel fik færgen så strøm til motoren fra 1911 til 1934.
Vi fortsætter lige ud langs vandet. Inden længe bliver vejen til en cykel- og gangsti. Denne sti på nordsiden af Thurø kalder vi for nemheds skyld Kildestien.
Lige i starten ses en gammel eg omslynget af to bøgetræer. Vi er nu inde langs Neergaardsmindeskoven. Den kaldes også Huleskoven. Den lille, meget kuperede skov er et ideelt sted til hulebyggeri. Bemærk iøvrigt de gamle egetræer langs stien. Området på venstre side ejes af Thurø Fælleskove og Hartkornskasse. Tiden er inde til en forklaring.
Thurøs ejerskab havde bølget frem og tilbage mellem adel, kirke og kongehus. I 1810 var Thurø underlagt godset Bjørnemose, som I kan se tydeligt ovre på Fynsiden. Den nye ejer af Bjørnemose, etatsråd Peter Johansen de Neergaard, var interesseret i at frasælge Thurø.
Thurøs gårdmænd var ikke udelt begejstrede. Den gang var der 28 gårde og 40 husmandssteder på øen. Den første forhandling på Bjørnemose siges at have ført til en udvandring af Thurøs bønder og husmænd. 150.000 rigsdaler var lige i overkanten. Men skipper og husmand Jonathan Petersen Bergmann blev tilbage og erfarede, at Valdemars Slot bød mere for at eje Thurø. Han samlede så folkene i sit hus i Smedestræde og fik dem til at indgå aftalen om frikøbet. Den aftale var ikke så dum endda. Alene i de to efterfølgende år indbragte skovenes tømmer et beløb på 41.000 rigsdaler. Frikøbet førte til udflytning af gårdene og fælles eje af skovene.
Tilbage på Kildestien slutter skoven ved mindestenen for den fremsynede etatsråd Peter Johansen de Neergaård.
Det landskendte træskibsværft J. Ring-Andersen i Svendborg startede med at bygge skibe her i strandkanten. Værftet flyttede senere om til dybere vand på den anden side af Thurø for så at flytte videre til Svendborg. Vi er nu ved Præstelandingen og Præstelandingens Brolaug. Det lille landingssted stammer fra tiden, hvor præsten fra St. Nikolai Kirke i Svendborg sejlede herover. Først i 1860 får Thurø egen fastboende præst.
På venstre side ser vi den første synlige kilde. Den gav i mange år vand til Thurøs vaskested. Her mødtes øens kvinder til vask af tøj i kildevandet. Den flade vaskesten i kildevældet menes at stamme fra ballasten i en norsk skonnert.
Ud for vaskestedet fører en sti op til kirkegården. Kirkegården er så absolut en af landets smukkest beliggende.
Kirken og Christian den Fjerdes svigermor
Trefoldighedskirken er opkaldt efter Kong Christian den Fjerdes flagskib Trefoldigheden.
Den er opført i 1639 af kongens svigermoder Ellen Marsvin. Ellen Marsvin var en magtfuld kvinde. Hun ejede store dele af Fyn og flere øer i Det Sydfynske Øhav. Hun havde blandt andet købt det nuværende Holckenhavn ved Nyborg af familien Ulfeldt i 1616. To nye fløje og et kapel blev bygget til, og slottet blev omdøbt til Ellensborg. Hendes datter Kirsten Munk blev som ganske ung præsenteret for Christian den Fjerde. De levede som giftefolk og fik tolv børn sammen. Af dem overlevede de otte.
Den mest kendte person på kirkegården er nok forfatteren Tom Kristensen, der især kendes for bogen Hærværk. Han købte et hus på Thurø, Torelore på Birke Allé, af forfatterinden Karin Michaëlis. Hun ligger også begravet her. Karin Michaëlis var en glimrende forfatter, og samtidig en ihærdig kvinde- og borgerretsforkæmper. Hun gav blandt andet husly til den tyske forfatter Bertolt Brecht, da han flygtede fra nazismen i 1933. Karin Michaëlis flyttede ind i Bergmannshus, der nu er Thurøs kulturhus med Thurø Lokalhistoriske Forening på 1. sal. Nyd endelig kirken, hvor der ligger en lille folder med kirkens historie. Og glem ikke at nyde den fantastiske udsigt over sundet mod de bølgende fynske bakker og godset Bjørnemose. Som Maria Garland nød udsigten i filmen “Den rige enke”.
Løvekilden og Mejerihavnen
Vores tur fortsætter langs vandet mod Mejerihavnen. Inde på højre side kommer kilde nr to. Løvekilden med årstallet 1949 kaldes også for FCK-kilden.
Lige før vi kommer til Skipper- eller Postlandingen kommer en fin lille offentlig sandstrand. Inde til højre ser I Skibs Kilden, den tredie kilde langs stien. Der kommer nu et par bådelaug, hvor før postbåden fra Svendborg lagde til. Det ene hedder Skipperlandingen og det andet Snævringen Brolaug. Fra 1869 lagde postbåden fra Svendborg til her med post og passagerer. Den næstsidste postbåd “Thurø” er stedt til hvile i den lille firkantede stensætning vest for landingen.
Vi fortsætter videre ud forbi Hulvej på højre side. Nu bliver stien mere snæver og svinger op til højre. Lige hvor den drejer op, vil I se den fjerde kilde løbe ud i Skårupøre Sund (også kaldet Skårupsund).
Nyd den fine udsigt fra den højtbeliggende sti. Der er flotte kig ind mod Svendborg og værftets dekorerede flydedok. Snart går stien ind mellem høje hække på begge sider. Kildestien slutter i Mejerihavnen. Den store villa til højre er de ombyggede rester af det daværende mejeri. Herfra udskibede man produkter fra mejeriet.
Andelsmejeriet Stassano åbnede i 1890 og lukkede i 1960. Stassano var en måde at behandle mælken på, så den bevarede sine vitaminer.
Den lille havn med gamle fiskerhuse er samlingssted for Ladegårdshavnens Bådelaug. Havnen har i dag omkring 70 bådpladser. Verdenssituationen ordnes i klubhuset for enden af havnen. Hvert år samles man til Sankt Hans fest, og den årlige makrelfest med nyrøget
makrel er et tilløbsstykke.
