Men – det har den på den anden side sikkert altid været. For en del mennesker var det meste meget bedre i Gamle Dage, og den holdning bliver nok ikke mildnet efterhånden som man bliver ældre. Som ung synes de fleste begejstret at omfavne det nye og have travlt med at ryste det gamles snærende bånd af sig. Men dér bliver mange så tilsyneladende stående, og når verden bliver ved med at forandre sig, stiger modstanden mod det, der truer med at afløse det skønne nye fra ens egen ungdom. Verden kommer – igen! – af lave.

Denne nostalgiske længsel er udtrykt meget fint i Woody Allens morsomme og melankolske film ”Midnight in Paris”, hvor Owen Wilsons hovedperson pludselig føres tilbage til 1920’erne, som han mener må have været den absolut bedste tid at leve i. Her møder han – og forelsker sig i – en skøn pariserinde, som også længes tilbage til en tid før sin egen, nemlig 1890’erne og ”fin de siècle” som hun mener må have været den absolut bedste tid at leve i…. Og sådan kunne det ellers fortsætte.

Sådan var der naturligvis også mange i 1890’erne, der havde det, og det handler en ny, fremragende bog om. Bogen hedder ”Barrison-feberen” og er skrevet af historikeren Hans Henrik Appel.

Forfatteren har ud fra et væld af kilder sammenstykket den fascinerende historie om den i samtiden særdeles populære pigegruppe med fem danske søstre, der blev idoler i en kort, men intens periode. I en række af Europas store byer strømmede folk til for at se Barrison Sisters’ vovede optræden og sange med en pikant dobbelttydighed. Søstrene blev voldsomt populære, der blev udgivet masser af fotos, porcelænsdukker og andet merchandise, og andre grupper søgte at efterligne dem.

Naturligvis var der også mange der i deres påklædning, optræden og tekster så det rene forfald og derfor rasede i mod dem. I Danmark – pigernes fødeland – blev de helt forbudt, men det havde nok ligeså meget at gøre med at deres impresario var erklæret anarkist og havde siddet i fængsel for revolutionær virksomhed.

Set med nutidens øjne er Barrison søstrene ikke specielt chokerende eller provokerende, højest lidt kuriøst og pikant vovede – men i en samtid hvor mange oplevede at alting forandrede sig med tiltagende hast, har de fem unge pigers udfordrende optræden meget belejligt kunne gøres til projektionsobjekt for en generel utilpashed overfor de usikre og forandrede tider.

Tre år blev det for Barrison søstrene – tre år, som forfatteren bruger som prisme til et rigt portræt af ”fin de siècle” og en verden af lave.