Hjemme hos os kan vi godt lide at se madprogrammer i fjernsynet, når vi skal slappe af. Senest har vi se programmer fra Cuba, Iran og Italien. Udover brødrene Price, der har senest har været et smut rundt i England for at fortælle om engelsk kultur og mad.
En fællesnævner for de utallige madprogrammer, der skyller ind over os på de digitale platforme, er at mad handler om identitet. Vi vil spise det nære, det autentiske og det der fortæller, hvem vi er. Og selvom vi faktisk har rig adgang til lokale varer, så bliver det ofte til industrimad fra supermarkedet – desværre, for det er hverken billigere, nemmere eller bedre.
Og heldigvis bor vi på Tåsinge, hvor det faktisk er vores dagligdag at spise mad, som vores naboer har produceret. Vi har en sand eksplosion af grønt hos Mette og Brian på Hellevgaard, kød i fineste kvalitet fra Julie og Henrik hos Stald Kjærsgaard. Hvis vores egne høns strejker, køber vi æg hos Esther eller Kasper længere nede af vejen. Når vi er ekstra heldige kigger naboer ind med fisk og fjordrejer, og vores øl-brygger på øen er på vej en med øl, der er lavet med humle dyrket på Tåsinge.
Hen over sommeren har vi brilleret gang på gang, når vi har haft sommergæster på matriklen. Her har vi kunnet lave et festmåltid, som den nemmeste ting i verden, og ovenikøbet et måltid, der fortæller hvem vi er og giver dem en fortælling med hjem om identitet og nærhed. Vi har også opdaget, at peberfrugter og salat, faktisk smager af peberfrugt og salat.
Og tænk sig. Vi bor lige midt i et madprogram, hvor vi har alt det, mennesker i hele verden drømmer om indenfor en radius af nogle kilometer. Hurra for det, og lad os støtte op om det guld vi har lige udenfor døren.
