Med lidt held kan man skimte toppen af en gård med stråtag ude fra Grønnevej. Gården har netop fået ny rygning. Den ligger fredeligt som en lille oase på Blåbærvænget 10, midt i et stort parcelhusområde, omgivet af plæner og træer. Den firlængede gård er i dag et center for fysioterapi.

– Gården er fra 1807. Den hed i sin tid Langelsegaard, oplyser Hanne Ringgaard Møller, der sammen med sin mand Preben Ringgaard Møller driver klinikken for fysioterapi, sundhed og yoga. 

Gården er gennemrenoveret med respekt for den firlængede gårds charme. Vi sidder over en kop kaffe i privatens store køkken-alrum.

– Vi købte gården i 1993, fortsætter Hanne Ringgaard. I 1998 kunne vi så indvie  Balladen, der nu var ét stort rum med loft til kip. Det er ikke uden grund, at stedet kom til at hedde Balladen. Vi syntes folk trængte til bal i laden. Den gang havde vi to danselærere. De fik så stor succes, at den ene senere fortsatte i større lokaler.

Mange thurinere kender Hanne Ringgaard som formand for Menighedsrådet ved Thurø Kirke og medlem af Svendborg Byråd for de radikale. Men til dagligt er hun lektor ved UCL i Odense, hvor hun underviser på baggrund af en bachelorgrad i rehabilitering. 

– Nu kan du jo snakke lidt med fysioterapeuterne i vores hus. De tre kvinder har hver deres speciale. Men inden vil jeg godt lige understrege vigtigheden af, at vi har min mand Preben til at binde mange tråde sammen, både de praktiske men også administrativt. Han er også coach og massør.

De tre kvinder er Marianne Kyvsgaard, Lotte Wolf og Karina Kingo. De har ikke alene hver deres speciale, de arbejder også i tre forskellige lokaler på centret.

Speciale i hjernerystelser
Marianne Kyvsgaard er den senest ankomne til Balladen. Den unge fysioterapeut startede for kun et par måneder siden.

– Jeg har arbejdet på en klinik i København, inden vi flyttede ind på en bondegård i Skårup. Mit speciale er behandling af hjernerystelser. Hvor man før bad folk om at gå hjem og lægge sig i en måned, kan vi gøre mere i dag. Vi kan etablere et konditionsprogram, der udspænder musklerne i hals og nakke. Det bringer pulsen i vejret. Piskesmæld er en undergruppe til hjernerystelse. Behandlingen skal ske under sundhedsfaglig vejledning, understreger Marianne Klyvsgaard. Mine klienter har ofte slået hovedet, men hjerne rystelser kan være svære at fastslå.

Vi sidder i et lille hyggeligt rum med en stor briks i midten.

– Hjemmeøvelser er vigtige, men der kan også være brug for lindring gennem massage på en briks, slutter Marianne Klyvsgaard.

Hjernen styrer smerten
Jeg mødes med Lotte Wolf i det dejlige store lokale, der startede med at være bal i laden. Indrømmet, jeg er lidt på den, for Lottes store engagement fører hende ud i nogle spændende men lidt nørdede forklaringer, hvor jeg ikke helt kan være med. I må derfor bærer over med et kort sammendrag af Lottes store viden om et utroligt fascinerende emne.

– Jeg diagnosticerer ikke, men mit speciale er anvendt neurologi. Nogle gange bruger jeg massage/berøring i mine konsultationer, hvis jeg vurderer, det er det, der er brug for. Mit væsentligste værktøj er dog at finde øvelser, som kan laves hjemme for at ændre kroppen og nervesystemets funktion, siger Lotte Wolf.

– Tilbagevendende smerter i en kropsdel kan være fordi følesansen efter en skade ikke er intakt. Så får hjernen ikke en tilstrækkelig mængde data fra området. Det kan føre til smerte lidt på samme måde som folk, der har fået amputeret et ben og oplever fantomsmerter. Det kan være svært at forstå, at man kan have nedsat følesans, når man samtidig har smerte. Man føler jo smerten. 

– Forklaringen er, at smerten ikke, som i aldrig, er et signal fra kroppen, men derimod en konstruktion hjernen danner. Og det er vigtigt at understrege, at det ikke er det samme som at smerten er noget man bilder sig ind. Smerten man oplever er altid reel, men årsagen til smerten er typisk sammensat af mange faktorer, ikke kun, langtfra kun, vævets tilstand, der hvor smerten opleves. Denne meget vigtige pointe i moderne smerteforståelse, er desværre ikke særlig kendt. Det gør, at mange tit stirrer sig blinde på at finde årsagen, der hvor smerten er. Det giver mening ved en akut smerte, som et brækket ben, men ved længerevarende/tilbagevendende smerter kommer man ofte længst ved at kigge bredere, slutter Lotte Wolf. 

Livsstilsændringer
Karina Kingo er som de øvrige uddannet fysioterapeut. Hun flyttede sin egen klinik ud til Balladen i 2010.

Vi sidder i hendes pænt store behandlingslokale. Gennem en lang række efteruddannelseskurser koncentrerer hun sig i vid udstrækning om livsstilsygdomme og kostens vej til et bedre liv.

– Jeg går op i kropsstabilitet. Specielt fordi kroppen i vid udstrækning kan heale sig selv. Især diabetes2,  forhøjet kolesteroltal og forhøjet blodtryk kan der arbejdes med. Vi kan skubbe til vores livsstilssygdomme. Det gælder også stress. 

– Mange klienter her på Balladen bliver henvist af deres læge. Dem har jeg også et vigtigt samarbejde med.

Medicinforbruget kan ofte nedsættes.

– Jeg arbejder ud fra, at man langt hen ad vejen kan spise sig rask. Nogle vil huske læge Pia Norup og ernæringseksperten Umahro Cadogan i TV2’s serie “Kan man spise sig rask”. Dem har jeg taget et kursus hos som Umahro-certificeret ernæringsrådgiver her i 2020. Når jeg tror så meget på det, er det fordi min egen søn spiste sig rask. Det vigtigste er, at man kan mærke det virker.

– Du bestemmer selv de sidste 10 år af dit liv. 30% er gener, 70% er livsstil, slutter Karina Kingo med et alvorsfuldt smil.

Nogle dage efter vender jeg tilbage for at få et par billeder af nogle aktive mennesker, der arbejder for et bedre liv. Det er et dejligt sted med en smuk mission.